Vi passer banko i Vig

For ca. 3 år siden startede Egebjerg Bylaug et samarbejde med banko-spillerne i Vig forsamlingshus.
Vi stiller med et hold banko-passere om søndagen hver tredje uge – og opgaven er at sælge spil samt uddele gevinster (penge).
En vagt varer fra kl. 17.30 og slutter ca. kl. 22. Man har altså ikke vagt hver tredje uge – vi koordinerer vagterne imellem og. Så vidt det er muligt, sørger vi for at arrangere samkørsel til og fra Vig.
For dette arbejde indtjener Bylauget ca. 50.000 kr. årligt.
Disse penge går til bl.a. støtte af lokale initiativer, frivilligheds-middagen, indkøb af køkkenmaskiner (til brug ved fællesspisningen) samt fungerer også som buffer ved evt. underskud.
Det er vigtigt for banko-passerne, at vi har et godt socialt fællesskab, og vi mødes derfor med mellemrum til dejlige hyggemøder.
Det vil være så skønt at have nogle flere med på holdet, så hvis det kan have din interesse så henvend dig til Lena Faurschou på [email protected].
Mange hilsner Lena, Johanne, Anette, Birgitte, Elaine, Gerd