- Denne opslag er allerede afholdt.
Mindegudstjeneste i anledning af 80-året for Danmarks befrielse

For 80 år siden blev Danmark befriet fra den tyske besættelse under Anden Verdenskrig. Endnu i dag lever vi i frihed, og det må vi glædes over. Søndag den 4. maj markerer vi 80-året for befrielsen, og i den anledning inviterer vi til mindegudstjeneste i Egebjerg Kirke, hvor vi vil ære og huske de mange, som satte livet på spil for frihed og fred – heriblandt de to frihedskæmpere, der hviler på Egebjerg kirkegård.
Egebjergkoret medvirker ved gudstjenesten og vil bidrage med smuk sang undervejs. Efter gudstjenesten går vi i fællesskab ud til gravene og synger sammen. Herefter kan man gå med over til en lille forfriskning i konfirmandstuen, hvor vi vil skåle sammen i anledning af 80-året. Alle er hjerteligt velkomne til at deltage i markeringen af den historiske dag og en tid, vi aldrig må glemme.
Alle er velkomne til at være med til at mindes og fejre denne historiske dag.
Levende lys i vinduet: Under besættelsen havde mørklægningsgardiner efterladt gaderne i mørke, men
da befrielsesbuskabet lød, kom lyset igen. Den tradition har år efter år gentaget sig i mange danske hjem.