Egebjerg, 15. april 2025 – En solbeskinnet påskeeftermiddag forvandlede Folkeparken bag Egebjerg Skole sig til et flittigt mylder af spader, blomsterfrø og ivrige hænder. En gruppe lokale frivillige mødtes for at så og plante i de fælles bede, mens de udvekslede idéer og stillede spørgsmål til projektgruppen om parkens videre udvikling.
Da arbejdet havde givet sved på panden, blev der tændt bål, og duften af ristede pølser og brød bredte sig over området – en gestus sponsoreret af vores lokale brugs. Både erfarne og nybegyndere kastede sig over skovlene, og samtalerne gik livligt om alt fra placering af nye blomsterbede til fremtidige fællesaktiviteter i parken.
Eftermiddagen var en stor succes med højt humør, fællesskab og konkrete input til den igangværende arbejde. Planerne for næste fælles arbejdsdag er allerede undervejs, og alle interesserede opfordres til at holde øje med kommende datoer her på siden og på facebook.