Bylaugsmøde 03.03.26

Udgivet 16. marts 2026

Referat fra Bylaugsmødet

Dato: Tirsdag 3. marts 2026

Tilstede: Lena, Kaleb, Jesper, Anja, Simon og Anne

Fraværende: Finn

Referent: Anne

Dagsorden

  1. Indkomne mails og henvendelser
  2. Livestream
  3. Opdater hjemmesiden
  4. Forsamlingshuset
  5. “Hal til det hele”
  6. Folkeparken
  7. Revideret årshjul til gennemgang
  8. Regnskab
  9. Eventuelt

Referat

1. Indkomne mails og henvendelser

Mail fra Prokop d. 13/1-26 gennemgås og vedtages enstemmigt. Anja giver Prokop besked og afstemmer beløb.

2. Livestream

Livestream starter igen til september 2026.

3. Opdater hjemmesiden

Anne og Lena opdaterer hjemmesiden ift. at få Generalforsamlingen på Facebook.

4. Forsamlingshuset

Vi bruger forsamlingshuset mindre og mindre, da der er samarbejdsudfordringer ift. aftalerne. Lena har talt med Karl-Otto.

Prisen på rengøring er steget med 200 kr. og koster nu 850 kr. pr. gang.

Vi aftaler at indkalde Forsamlingshusets bestyrelse og daglige leder til et møde vedr. samarbejde inden sommerferien.

Det er muligt for foreninger at låne skolen gratis.

5. “Hal til det hele”

Lena har deltaget i møde om “Hal til det hele”. Gruppen består af:

  • Morten – Skolens Venner
  • Karl-Otto – Forsamlingshuset
  • Lena – Bylauget
  • Lisbet – Tovholder i flere grupper
  • Krista – Egebjerg Skole
  • Erik/Kasper – Idrætsforeningen

Tanken er, at en stor hal vil gøre det nemmere at holde på og tiltrække børnefamilier til Egebjerg og styrke skolen. Der brainstormes om ungdomsklub, sportshal, mere idræt m.v.

6. Folkeparken

Folkeparken har penge tilbage, som skal bruges til:

  • Toilet
  • Bålplads
  • Sansehave
  • Maskiner/redskaber til vedligehold af parken
  • Et skur til opbevaring af materiel

Lena tager kontakt til skolen og forhører sig ift. vagtordningen vedr. sikkerhed i Folkeparken omkring materiel i skur.

7. Revideret årshjul

Frivilligmiddag d. 10/3-26: 33 tilmeldte. Jesper bestiller mad til 40 personer. Anne, Anja, Kaleb og Lasse møder kl. 15 og hjælper med bordopstilling og madlavning.

Generalforsamling d. 8/4-26: Anette laver mad. Lena skriver årsberetningen. Peter F. er dirigent. Dagsorden skal laves og lægges ud på hjemmesiden.

8. Regnskab

Anja fremlægger regnskabet, der stemmer. Anja meddeler, at dette er det sidste regnskab, hun laver, da hun trækker sig fra bestyrelsen. Der skal findes en ny kasserer på generalforsamlingen.

9. Eventuelt

DN laver en happening fredag d. 20/3-26 kl. 19, hvor der tændes mange bål langs Isefjorden for “Red fjorden”. Niels vil gerne lave et bål i Kongsøre/Sandskredet.

Næste møde

Torsdag 26. marts 2026 i Forsamlingshuset

 

Del referatet:
Facebook
E-mail
Udskriv

Flere referater

30
okt

Bylaugsmøde 29. oktober 2026 Velkommen. Deltagere: Jesper, Lena, Lone. Afbud:

5
okt

Bylaugsmøde 29. september 2026 kl. 16.30 Velkommen. Fraværende: Jesper, Simon

1
okt

Referat: Bylaugsmøde 25. august 2026 Velkommen. Fraværende: Simon, Anne, Lone

Log ind